dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Flere kronisk syge kan få hjælp i hjemmet
Lægerne fra Præhospitalets akutlægebiler rundede for nyligt tubeskift nummer 1.000 siden 2021, hvor de første patienter fik tilbuddet om hjælp i hjemmet.
Foto: Præhospitalet

Flere kronisk syge kan få hjælp i hjemmet

Flere midtjyder med behov for respiratorbehandling kan få hjælp i eget hjem, når de skal have skiftet udstyr. Det sparer dem for flere årlige ture til hospitalet og gavner patient såvel som sundhedsvæsenet.
5. NOV 2024 14.15

MIDTJYLLAND: Regionshospitalets patienter kan nu få hjælp i eget hjem, når der skal skiftes luftvejstube i forbindelse med respiratorbehandling. Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem Præhospitalet i Region Midtjylland og Regionshospital Gødstrup. 

Fra den 1. november har lægerne i Præhospitalets akutlægebiler nemlig kunnet skifte luftvejstuber, når de har haft overskydende tid mellem akutte opgaver. Indgrebet tager ikke mere end få minutter, men kan potentielt spare patienten for en masse tid. Rejsen til og fra hospitalet kan nemlig være lang og trættende for de ofte besværede patienter. Flere har lidelser som fx ALS eller muskelsvind og har brug for hjælp en gang om måneden. 

- Ved at tilbyde patienterne at skifte tuben i hjemmet, sparer vi dem for gener ved transport og ventetid. Samtidig giver det mulighed for, at vi på afdelingen kan bruge mere tid på de komplicerede patienter, siger Charlotte Fog Nielsen, som er chefsygeplejerske på øre-, næse og halsafsnittet på Regionshospital Gødstrup.

1.000 tubeskift

Det er ikke første gang, at lægerne fra akutlægebilerne hjælper til. Faktisk rundede lægerne for nyligt tubeskift i hjemmet nummer 1.000 siden 2021, hvor patienter fra Respirationscenter Vest som de første fik tilbuddet om hjælp i hjemmet. 

Det er blandt andet de gode erfaringer herfra, der gør, at projektet nu også kan omfatte patienter fra Regionshospitalet i Gødstrup, lyder meldingen fra cheflæge for akutlægebilslægerne i Region Midtjylland, Allan Bach: 

- Det er et enkelt indgreb, som vores lægebilslæger er specialister i at udføre. Samtidig frigør vi ressourcer og mandskab på både sygehuse og i Præhospitalet, som i mange tilfælde har hjulpet med transporten af patienterne. Så det giver rigtig god mening for både patient og sundhedsvæsen, siger han. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.