Flere personer med handicap er kommet i beskæftigelse
Flere og flere med handicap kommer i arbejde, men beskæftigelsesgraden ligger stadig markant lavere end blandt personer uden handicap. Det viser en ny rapport fra Vive.
I 2023 havde 62 pct. af personer med handicap et arbejde, hvoraf beskæftigelsen blandt personer med større handicap var på 37 pct., mens den var på 76 pct. for personer med mindre handicap.
Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er faldet fra 34 procentpoint i 2014 til 24 procentpoint i 2023. Dette skyldes bl.a., at andelen af personer med mindre handicap har været stigende i perioden, mens andelen af personer med handicap samlet er steget fra 17 pct. af befolkningen i 2014 til 27,5 pct. i 2023.
Undersøgelsen viser også, at ca. en tredjedel af ansatte med handicap får tilpasninger på arbejdpladsen, som er tilrettelagt deres behov. Blandt tilpasningerne er ændringer i arbejdstiden den mest udbredte.
Halvdelen af unge med større handicap dropper ud
Hver femte af alle unge i alderen 16 til 29 år har et handicap, hvoraf en fjerdedel har et større handicap. Blandt hele gruppen af unge med handicap har 22 pct. et kognitivt eller psykisk handicap. Dette er markant højere sammenlignet med alle 16 til 64-årige, hvor blot 10 pct. har sådant et handicap.
De unge med handicap er overrepræsenteret i gruppen af unge, som står uden for uddannelse og beskæftigelse. Blandt de 25 til 39-årige, som aldrig er startet på en uddannelse, er andelen med større handicap på 16 pct.
Derudover er andelen af unge, der er droppet ud af en uddannelse, også forholdsvis høj blandt personer med handicap. Hos de 16 til 39-årige er det 53 pct. med et større handicap, som har forladt en eller flere uddannelser uden at færdiggøre dem.
Læs mere her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.