Forebyggelse bør stå på side ét i ny sundhedsreform

Aldrig har sygehusene behandlet så mange patienter som i dag, og udviklingen ser ud til bare at fortsætte.

For at knække kurven er der brug for at styrke forebyggelse markant i kampen mod de store sygdomsrisici som rygning, alkohol og usund kost.

Sådan lyder budskabet fra tre af landets førende eksperter på området, skriver Mandag Morgen.

De opfordrer regeringen til at integrere en ny, ambitiøs indsats for folkesundheden i den kommende sundhedsreform – og til at tage det tunge skyts i brug som afgifter og forbud.

”Hvis man for alvor skal gøre noget for danskernes sundhed, skal indsatsen for folkesundheden i form af en folkesundhedslov stå på side 1 og være det første punkt i den kommende reform – og ikke som nu være gemt væk omme på side 46,” siger Naja Hulvej Rod, professor og direktør for Center for Kompleksitet og Sundhed ved Københavns Universitet og forperson for Vidensråd for Forebyggelse.

Samme budskab lyder det fra Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor emeritus ved CPoP, Center on Populations Dynamics, på SDU.

”Det vigtigste er, at vi får bremset for, at flere danskere bliver syge. Så regeringens forslag om at indføre en folkesundhedslov skal stå allerførst i den kommende reform. Det har jeg ønsket i mange år, men bedre sent end aldrig,” siger Jes Søgaard,

Eksperternes opfordring lander midt i forhandlingerne om en omfattende sundhedsreform, som formentlig bliver afsluttet allerede inden månedens udgang.
De bygger blandt andet deres opfordring på en spritny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om potentialet i at skabe sunde rammer for danskernes adfærd, også kaldet strukturel forebyggelse.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er da også indstillet på at skrue op for forebyggelsen i den nye sundhedsreform.

”Med en folkesundhedslov får vi skabt en mere forpligtende ramme for at tænke forebyggelse på tværs af alle politikområder og for at mindske ulighed i sundhed. Nu inviterer vi de forskellige aktører til at være med og byde ind på, hvordan folkesundhedsloven så specifikt skal udformes, med henblik på at vi gør det på den bedst mulige måde,” siger Sophie Løhde til Mandag Morgen.

Ikke nok at fokusere på kommunerne

Men ifølge Finn Diderichsen, professor emeritus på Afdelingen for Socialmedicin ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, er det ikke nok at fokusere på kommunernes rolle i reformen.

”Det er godt, at regeringen lægger op til at indføre en ny lov om folkesundhed, men det er en stor fejltagelse kun at fokusere på kommunernes rolle. Hvis det for alvor skal rykke ved folkesundheden, kommer vi ikke uden om Folketingets og statens rolle,” siger Finn Diderichsen.

Den nye rapport dokumenterer en kæmpemæssig økonomisk milliardgevinst for samfundet, udover at den enkelte dansker vil kunne mærke en gevinst i form af et liv med flere sunde leveår.

”Den strukturelle forebyggelse er nummer ét på listen over det, WHO kalder ’Best Buys’, altså de indsatser, der i særklasse giver mest sundhed for pengene. Her har staten den store hammer i hånden i forhold til kommunerne. Staten kan virkelig påvirke folkesundheden med strukturelle tiltag, hvis altså politikerne vil det,” siger Finn Diderichsen.
Rapporten dokumenterer, at højere afgifter på cigaretter og en højere aldersgrænse for salg af alkohol, er noget af det, der påvirker borgerne allermest.

Netop på de to områder halter Danmark efter mange andre lande. I Norge koster en pakke cigaretter for eksempel 103 kroner og i Holland 76 kroner. I Danmark koster den samme pakke 63 kroner.

”Kommunerne spiller en vigtig rolle i forebyggelsen, men skal vi helt op i den store skala, så kommer vi ikke uden om Folketingets og statens rolle. De kan hæve afgifterne og aldersgrænser for salg af alkohol, og de kan også begrænse virksomhedernes muligheder for at markedsføre sundhedsskadelige produkter,” siger Naja Hulvej Rod.