dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Forsker: Stigning i private indlæggelser skyldes Sundhedsplatformen
Det er blandt andet privathospitalet Aleris-Hamlet, der det seneste år har fået ekstra mange henvisninger fra Region Sjælland.
Foto: Torben Klint, Ritzau Scanpix

Forsker: Stigning i private indlæggelser skyldes Sundhedsplatformen

En markant stigning i antallet af patienter, der sendes på privathospital, kan skyldes Sundhedsplatformen, mener ekspert

SJÆLLAND: Region Sjælland har i år sendt 27.000 patienter på privathospital. Det viser en aktindsigt, som DR Sjælland har fået. Den voldsomme stigning skyldes, at de offentlige sygehuse ikke har kunnet nå at undersøge og operere patienterne selv. 

Sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet Jes Søgaard mener, at Sundhedsplatformen kan være forklaringen. 

- Læger og sygeplejersker kunne ikke nå at behandle så mange patienter som før Sundhedsplatformen. Den eneste vej ud af det her er, at de nu får styr på den sundhedsplatform, siger han til DR.

Aktindsigten viser også, at Region Sjælland brugte 162 mio. kr. i hele 2017. Det tal skønnes at ramme 225 mio. kr. i år ud fra udgifterne i årets første ti måneder.

Regionens formand for sygehusenes behandlingstilbud, Annemarie Knigge (S), er dog af en anden holdning og mener ikke, at stigningen skyldes Sundhedsplatformen.

- Det er rigtigt, at der var en nedgang i starten, men det havde vi jo kalkuleret med. Jeg mener ikke, at vores store forbrug på privathospitaler skyldes Sundhedsplatformen, siger hun til DR. 

I stedet peger hun på, at stigningen skyldes flere patienter med behov for behandling, men erkender, at sygehusvæsenet er udfordret blandt andet på grund af afskedigelser. 

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.