Gentofte hjælper forældre med at bekæmpe unges alkoholvaner
GENTOFTE: Gentofte Kommune tager initiativ til at hjælpe forældre med at tackle unges alkoholforbrug, ved at tilbyde information og værktøjer samt afholde tema-aftener, skriver DR. Derudover sender kommunen nyhedsbreve til forældrene.
Erfaringer fra andre lande, herunder Island, har vist, at forældrenes rolle er afgørende for at reducere unges alkoholindtag.
Sophie Nue Møller, en mor til tre, har været aktivt engageret i de tema-aftener, som kommunen tilbyder, og hun fortæller, at det giver hende viden om alkohol og hvordan man bedst hjælper unge mennesker gennem deres ungdomsliv, skriver DR.
Gentoftes unge topper listen
En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at unge i Gentofte drikker hyppigere sammenlignet med unge i resten af Danmark. Især de 15-19-årige i kommunen drikker markant mere. Derudover viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet.
Netop derfor, håber Stine Wilms Høyer, kultur- og ungechef i Gentofte Kommune, at indsatsen kan være med til at ændre alkoholkulturen og udskyde unges debutalder for alkoholindtag i kommunen. Hun understreger betydningen af at udvikle en alkoholkultur, der ikke er præget af fuldskabsdruk.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre bliver bedre til at tale om alkoholvaner med deres børn og fremhæver Gentoftes indsats som et godt eksempel. Ved at udsende nyhedsbreve og arrangere temaaftener hjælper kommunen forældre med at få den nødvendige viden og redskaber, til at håndtere samtaler om alkohol med deres børn. Styrelsen oplyser desuden på deres hjemmeside, at det er påvist, at unge drikker mindre, hvis de har lavet tydelige aftaler om alkohol med deres forældre.
Af styrelsens hjemmeside figurerer nogle retningslinjer og råd, som forældrene med fordel kan lade sig inspirere af, for at sænke deres børns alkoholforbrug. Rådene er:
- Tag stilling til, hvornår dit barn må begynde at drikke
- Lav aftaler – og følg op på dem
- Tal løbende med dit barn om fester og alkoholforbrug
- Tal om at sige fra i forhold til alkohol
- Tal om, hvordan man undgår at presse andre til drikke alkohol
- Lav aftaler om hjemkomsttidspunkt
- Tilbyd hjemtransport
- Forsikr dit barn om, at det altid kan ringe, hvis der er problemer
- Fortæl, at dit barn altid kan komme til dig med sine problemer
- Vær en god rollemodel ved at begrænse dit eget alkoholforbrug
- Undlad at servere alkohol for den unge
- Undlad at beskrive alkoholpåvirkning meget positivt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.