Glæde og skuffelse over Sundhedsstrukturkommissionens rapport
Oven på Sundhedstrukturkommissionens anbefalinger, der blev fremlagt tirsdag, har flere borgmestre og organisationer været ude med kommentarer til de nye anbefalinger. Imellem kommunernes og regionernes kamp om fremtidens sundhedsvæsen findes der både ros for kommissionens fokus på det nære sundhedsvæsen, men også ris fra andre, der føler, at de og patienten er blevet forbigået.
Borgmestre tilkendegiver mest deres glæde ved én af de tre modeller. Nemlig den, hvor kommunerne ikke bliver frataget opgaver. Sundheds- og omsorgsborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) siger, at sundhed starter i vuggestuen og fortsætter hele livet, hvorfor hun ikke synes, at det giver mening at centralisere sundheden væk fra kommunerne.
Den holdning har hun tilfælles med borgmester H.C. Østerby (S) i Holstebro Kommune:
– Vi i kommunerne har en stor knowhow i forhold til det nære sundhedsvæsen tæt på borgeren. Jeg har svært ved at se, hvor det nære sundhedsvæsen skal ligge, hvis man centraliserer. Det er en kerneydelse for os. Vi har råbt efter løsninger til, hvordan vi tackler udfordringerne i det nære sundhedsvæsen. Og det mangler jeg lidt her, siger han til Danske Kommuner.
Tina Mandrup, (V) borgmester i Lejre Kommune, er heller ikke meget for de to modeller:
– Jeg havde nok forventet flere modeller, som matcher den ældrereform, vi har set. Jeg synes, det er meget, at to ud af tre suger ældreområdet ud af kommunerne, når vi netop i reformen har talt om mere nærhed, nær ledelse og involvering af lokalmiljøet. Det undrer mig, siger hun til mediet.
Stephanie Storbank (V), der er borgmester i Billund Kommune, ser positivt på, at de lægedækningstruede områder bliver italesat, og at der foreslås incitamenter for at få lægerne til at flytte dertil, men at man har glemt en model, hvor man tænker "hvad hvis man putter endnu mere kraft og økonomi ud til kommunerne".
Sammenhæng på tværs
En af de helt store opgaver, der er lagt op til, at fremtidens sundhedsvæsen skal løse, er at skabe bedre sammenhæng for patienternes sygdomsforløb. Noget som flere organisationer har bidt mærke i.
- Mit håb er, at politikerne oven på dagens udspil tør tage fat om nældens rod og for alvor vil tage ansvar for, at der bliver skabt en bedre sammenhæng for patienterne på tværs af almen praksis, hospitaler og kommunale sundhedstilbud. Strukturer er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre, at patienterne får den behandling, de har behov for, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
Psykiatrifonden glæder sig over én af kommissionens seks anbefalinger:
- Det sundhedsvæsen, vi har, er skabt med udgangspunkt i den somatiske patient. Det sundhedsvæsen, vi skal skabe, skal tage udgangspunkt i den virkelige patient. Derfor har vi længe arbejdet for at samle psykiatrien og somatikken, og derfor er vi rigtig godt tilfredse, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Diabetesforeningen efterlyser klarhed over, hvordan den sammenhæng skal opnps.
- Diagnosen er rigtig, men behandlingen skal være skrappere, for det står alt for vagt, hvordan vi kan styrke sammenhængen i patientforløb for mennesker med kronisk sygdom, og problemet risikerer derfor at bestå, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.
Derudover savner han et fokus på forebyggelse i kommissionens rapport, noget som Kræftens Bekæmpelse tilslutter sig.
- Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, men det kræver et helt andet fokus og en ambitiøs, national indsats med at sikre en sundere befolkning, hvor der f.eks. er færre rygere. Desværre lægger kommissionen slet ikke nok vægt på den vigtige del af sundhedsindsatsen i sine anbefalinger, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
Glemte og forbigået
Flere organisationer føler derudover, at patienten er blevet forbigået i kommissionens arbejde med struktur og forvaltning:
- Det handler meget om streger, IT og forvaltning. Til gengæld meget lidt om ventelister, patientrettigheder og patientforløb. Det kan næsten virke, som om patienterne er sendt helt uden for stregerne, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
- Langt de fleste patienter i sundhedsvæsenet er kronikere, og de er blevet ignoreret og glemt. Derfor mener jeg også, at sammenhæng skal være en rettighed for patienten, fortsætter hun.
Også Dansk Kiropraktor Forening og Tandlægeforeningen føler, at praksissektoren, det tværfaglige samarbejde - og ifølge dem også patienten - er blevet glemt.
- Jeg er ærligt talt skuffet over Sundhedstrukturkommissionens rapport. Store dele af praksissektoren, herunder kiropraktorerne, er blevet parkeret helt ude på det yderste overdrev. Patienterne er simpelthen blevet ignoreret, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.
Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, mener, at tandlæger skal spille en central rolle i sundhedsvæsenet, og at tværfagligt samarbejde bør være en af byggestenene i fremtidens sundhedsvæsen. Hun ærgrer sig derfor over, at tandsundhed og tandplejeområdet er blevet forbigået.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.