KL mener:
Håndsrækning på 2,5 mia. kr skubbede anlægsbudgettet over grænsen

Kommunernes budgetforhandlinger for 2025 har været præget af mange udsving, og nu står det endeligt klart, hvordan budgetterne er landet ift. Økonomiaftalen 2025.

Kommunerne har samlet budgetteret med serviceudgifter for 324,3 mia. kr og anlægsinvesteringer for 20,8 mia. kr., og derved overskrides økonomiaftalen med 100,5 mio. kr. på anlægssiden.

- Vi rammer skiven, og vi er meget tætte på at ramme plet, men vi løber jo over med 100 mio. kr., og det er selvfølgelig rigtig træls. Men man skal stadig huske, at det er ud af omkring 400 mia., siger KLs formand Martin Damm (V) til DK Nyt.

Når en håndsrækning bliver en udfordring

Han mener dog også, at der er en god forklaring på, hvorfor det er sket, og her skal vi se tilbage på de mange udsving. Martin Damm påpeger, at både KL og kommunerne har gjort en stor indsats for at overholde økonomiaftalen, men at flere elementer har gjort, at budgetterne for 2025 har været ekstra udfordrende.

Heriblandt var de nye ejendomsvurderinger, men Martin Damm peger også på, at håndsrækningen fra regeringen, efter at flere kommuner havde råbt op om økonomiske udfordringer, var med til at skubbe budgetterne 100 mio. kr. over aftalen.

- Regeringen skubber 2,5 mia. kr. ekstra ud i kommunerne, hvilket ikke gør opgaven nemmere, især når de penge er et engangsbeløb. Der er ikke mange kommuner, som tør ansætte nye medarbejdere for engangspenge, for så skal man afskedige folk med det samme igen, og det gør, at der kommer endnu mere tryk på anlæg, forklarer han.

Samlet set er kommunernes driftsbudgetter steget med 5,6 pct. i 2025 ift. 2024, og Martin Damm ser dette som et tegn på, at der er er kommet rigtig meget godt ud af økonomiaftalen. Men hvorvidt der er kommet mere velfærd, er et definitionsspørgsmål. 

- Når man ser på kommunerne under et, har økonomiaftalen givet mulighed for at følge med i takt med, at der bl.a. kommer flere ældre borgere, og at der er et stigende pres på flere andre området. Når der kommer mange flere borgere, der skal have ydelser af kommunen, så er der råd til at betale for de ydelser, men det gør ikke, at den enkelte borger får mere velfærd, end de fik før, forklarer han.