dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

København klar til at forenkle og afskaffe 15 pct. af regler

Det foreslås, at 57 regler forenkles, at 23 regler afskaffes og at der foretages 18 mulige forbedringer i social- og sundhedsforvaltningens digitale omsorgssystem, Cura.

KØBENHAVN: I foråret 2022 igangsatte Sundheds- og Omsorgsudvalget i København et arbejde, der skal fjerne unødige regler og bureaukrati. Og nu er konklusionen klar: 15 pct. af alle regler, procedurer og lignende skal forenkles eller helt afskaffes, oplyser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Formålet med at fjerne unødige regler og bureaukrati er at skabe mere tid til omsorg og nærvær hos borgerne, nærværende og faglig ledelse, mere enkel administration og bedre arbejdsgange for forvaltningens medarbejdere.

Forvaltningens forslag til regelforenkling omfatter både interne regler i forvaltningen, tværgående regler i Københavns Kommune og statslige/nationale regler. Der er afdækket og analyseret i alt 536 regler mv. Det foreslås, at 57 regler forenkles, at 23 regler afskaffes og at der foretages 18 mulige forbedringer i forvaltningens digitale omsorgssystem, Cura. Det svarer til, at der foreslås ændringer til hver sjette regel, procedure og lignende.

- Mindre bureaukrati er lig med mere tid til borgerne, mere tid til faglig ledelse og mere enkel administration - hvis vi altså handler på det. Nu rydder vi op i vores egne regler, og jeg forventer, at Christiansborg er klar til det samme. Det ville klæde Christiansborg at vise os den samme tillid, som vi viser til vores medarbejdere og ledere, og fx fjerne dobbelt-dokumentation og overlappende lovgivning. Det er der brug for, så vi får den helt nødvendige frihed til at bruge tiden på dem, vi er her for, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.

Udvalgte eksempler på forslag til statslig regelforenkling

Dokumentationskrav på tværs af Sundhedsloven og Serviceloven: Medarbejdere dokumenterer i dag på to forskellige måder afhængigt af, om der er tale om en indsats under Serviceloven eller Sundhedsloven. Det medfører i mange tilfælde overdokumentation og dobbeltdokumentation. Derfor er forslaget fra forvaltningen til den ansvarlige minister, at der fremadrettet skal dokumenteres ud fra samme logik uanset om indsatsen hører under Sundhedsloven eller Serviceloven. Forslaget kræver en lovændring.

Tilsynsområdet: I dag er kommunerne underlagt overlappende tilsyn efter samme lovning på ældreområdet. Det medfører, at ledere og medarbejdere bruger unødig tid på tilsynsopgaven. Derfor er forslaget fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, at der skal ske en forenkling af tilsynsområdet, fx ved at sammenlægge tilsyn for at undgår unødige overlap - uden at gå på kompromis med kvaliteten og borgersikkerheden.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.