Kritikere: Støtte til børn i sorg er for uens på tværs af regioner

At miste en forælder er en sorg. Ligegyldigt hvor gammel man er. Men for børn og unge er det ekstra sårbart, når mor eller far bliver syg af kræft eller en anden livstruende sygdom.

De lider ofte i ubemærkethed, og derfor bør det sikres ved lov, at alle børn og unge til alvorligt syge forældre opspores af sygehusene og tilbydes støtte.

Det mener Kræftens Bekæmpelse og Det Nationale Sorgcenter. De efterlyser, at Danmark følger Norge, Sverige og Finland. Her er hjælpen skrevet ind i loven.

Herhjemme kan sygehusene læne sig op ad anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

For tilfældigt

Men det er for tilfældigt, hvem der får hjælp, siger Morten Bruun Petersen, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse. Det afhænger i høj grad af, i hvilken region familien bor.

- Vores bekymring er, at forskellene i regionerne er stor i forhold til den hjælp, som familierne får.

- Hvis børnene for alvor skal hjælpes, skal der være en systematisk opsporing, hvor sundhedspersonalet registrerer dem i journalsystemet, siger Morten Bruun Petersen.

I Folketinget er der ikke flertal for systematisk opsporing. Men over en treårig periode er der på finansloven årligt afsat fem millioner kroner, der kan søges af regionerne som et supplement til den hjælp, de i forvejen yder.

I forhold til hvor mange børn og unge, der har forældre med alvorlig sygdom, så er det utilstrækkeligt, siger Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter.

- Når en forælder bliver uhelbredeligt syg, så lever vedkommende længere end tidligere, fordi lægerne er blevet bedre til at behandle.

- Det er en glædelig udvikling. Men det betyder, at børn og unge i dag kan være pårørende i en stor del af deres opvækst. Det kan pådrage dem traumer og forstyrrelser i udviklingen.

Tidlig hjælp er essentiel

Erfaringen fra Børn, Unge & Sorg under Det Nationale Sorgcenter viser, at det er vigtigt, at hjælpen gives tidligt i sygdomsforløbet. Dem, der får tidlig hjælp, klarer sig generelt bedre, når forældrene dør, end dem, der først henvender sig efter dødsfaldet.

- Hvis du i otte-ti år har haft en syg forælder, som dør, så står du både med en sorg over dødsfaldet og over det lange forløb, du har været igennem inden, siger Preben Engelbrekt.

En rundspørge foretaget af Ritzau til de fem regioner viser, at der på mange sygehusafdelinger er opmærksomhed på børn som pårørende. Eksempelvis har Region Hovedstaden i et pilotprojekt uddannet 93 børneansvarlige tovholdere.

Over den næste tid skal erfaringerne bredes ud til alle relevante afdelinger og også omfatte psykiatrien og børn med alvorligt syge søskende.

/ritzau/