dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Løkke: Det er er regionerne der skal løse lægemangelen
Foto: Michael Kjærgård, dknyt

Løkke: Det er er regionerne der skal løse lægemangelen

Opsang til Danske Regioner fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod geografisk ulighed i sundhed. Til gengæld åbning for at erstatte produktivitetskrav med noget andet

AARHUS: Lægemanglen i visse områder en geografisk ulighed som det er regionernes opgave at løse. 'I bliver nødt til at samarbejde, og samarbejde bedre, om rekrutteringen', lød opsangen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til generalforsamlingen torsdag i Danske Regioner.

- I skal være solidariske på patienternes vegne, lød den klare besked fra Lars Løkke Rasmussen, som til spredt bifald fra forsamlingen eksemplificerede opfordringen derhen, at 'de attraktive sygehuse på de attraktive steder' skal være villige til at stille sig bag i køen og holde igen med at ansætte læger, så de mindre attraktive sygehuse på de mindre attraktive steder også har en chance.

Uden at nævne det ulmende oprør mod produktivitetskravet direkte gjorde statsministeren flere bemærkninger, der var egnede til at afdramatisere situationen:

- Det ligger et pres på jer, og det skal der også gøre, men vi kan godt diskutere hvordan.

- Produktivitetskravet betyder ikke, at alle skal skæres over én kam.

- Vi vil gerne være med til at se på hvad der virker.

Men slippe for styring skal regionerne ikke regne med:

- Nogle gange kan man godt få den tanke: 'Hvor bliver pengene af?' Det bekymrer mig når jeg ser at regionerne ansætter relativt flere til administation end til behandling, og det bekymrer mig når der er for store forskelle mellem regionerne, for det betyder at nogle steder bruges pengene ikke godt nok, sagde Lars Løkke Rasmussen.

  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.