dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Mette F. inviterer til snak om unges depression på Folkemødet
Foto: Michael Kjærgård, dknyt.

Mette F. inviterer til snak om unges depression på Folkemødet

Socialdemokratiets formand dropper den politiske bandbulle og taler i stedet om unges depression

BORNHOLM: Mette Frederiksen (S) frygter, at politikerne har indrettet folkeskolerne, så barndommen er blevet for kort og kravene for høje. Derfor vil Socialdemokratiets formand sætte fokus på, at mange unge er ramt af stress, depression eller angst.

Dermed går hun bort fra en mere klassisk politisk tale og vælger at sætte fokus på et mere folkeligt emne fra hovedscenen ved Folkemødet på Bornholm.

- Måske er vi ved at være der som samfund, hvor vi har brug for at se mere indad i stedet for bare at se udad. Jeg tror, vi kan komme meget længere ved at investere i de mindste børn i stedet for, at problemerne bare vokser sig større, siger hun.

Derfor inviterer hun folk til at komme forbi til en samtale ved Socialdemokratiets stand på Folkemødet, hvor folk kan dele deres bekymringer og erfaringer med unge, der er ramlet ind i problemer.

Der er flere valgmuligheder end nogensinde, men det er netop det, som mange unge risikerer at knække nakken på, hvis de ikke lever op til de krav, som blandt andet samfundet stiller.

- Hvorfor er der i dag så mange af os, der kender en ung, der er ramt af stress, depression eller angst, spørger hun fra hovedscenen.

Otte gange om dagen er der en, der ringer til Børnetelefonen, hver niende af alle 15-årige føler sig ensomme og halvdelen af alle piger i 8. og 9. klasse føler sig for tykke ifølge formanden.

- Og det er de jo ikke. Vores piger ser skidegodt ud, siger hun.

Se Mette Frederiksens tale på Good People's video

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.