dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Millionstøtte til 17 nikotinstop-projekter for unge i 38 kommuner
Flere nikotinprodukter er med frugt- og sliksmag designet til at tiltrække børn og unge. 38 kommuner har modtaget midler til projekter for at hjælpe unge ud af afhængigheden. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Millionstøtte til 17 nikotinstop-projekter for unge i 38 kommuner

"Nikotinfrit ungeliv - du er en stjerne, pas godt på din hjerne" - er overskriften på et af flere tværkommunale projekter, der har fået midler fra Sundhedsstyrelsen.
15. JUL 2024 11.41

En pulje til udvikling af ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge under 25 år er nu blevet fordelt med 58,6 mio kr. til 17 projekter, der involverer 38 kommuner.

Formålet med puljen er at styrke kommunernes ryge- og nikotinstoptilbud målrettet børn og unge. Det skal gøres ved at etablere tilbud til unge, der vil af med deres afhængighed. Men også ved at oparbejde kompetencer i kommunerne til at arbejde med nikotinafvænning målrettet unge.

Det er også et mål at udvikle en eller flere modeller for kommunale ryge- og nikotinstoptilbud for børn og unge, der kan bruges i alle kommuner. Sundhedsstyrelsen peger på, at det er væsentligt, at der opnås erfaringsopsamling fra både land- og bykommuner, og at der er variation i kommunernes socioøkonomi.

- Vi giver kommunerne mulighed for at styrke deres ryge- og nikotinstoptilbud målrettet børn og unge, samtidig med at vi kan blive klogere på, hvilke konkrete tilbud der med fordel kan bredes ud til flere kommuner, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da der blev åbnet for ansøgninger i februar.

Flere tværkommunale projekter

Fristen for at søge puljen hos Sundhedsstyrelsen udløb i marts, og midlerne er nu fordelt, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Blandt de 17 projekter, der løber frem til 2027, er flere tværkommunale, og følgende kommuner har fået tildelt puljemidler:

  • Assens Kommune – Bryd nikotinkæden – Anerkende Stopforløbet
  • Bornholms Regionskommune - Ryge- og nikotinstoptilbud til børn og unge under 25 år på Bornholm
  • Frederiksberg og København Kommuner - Start med at stoppe
  • Frederikssund Kommune - Udvikling og afprøvning af stopforløb til unge i Frederikssund Kommune
  • Gentofte, Ballerup, Rudersdal og Gladsaxe kommuner - Nye veje til ryge- og nikotinstop for børn og unge i Gentofte, Ballerup, Rudersdal og Gladsaxe kommuner
  • Guldborgsund, Næstved, Faxe, Holbæk og Vordingborg kommuner - UNG: Stop op! Drop nikotinen! Nikotinstop for unge i Næstved, Vordingborg, Faxe, Holbæk og Guldborgsund kommuner
  • Hedensted Kommune - Sammen om Hedenstedernes nikotinfrie ungdom
  • Helsingør Kommune - Ryge- og nikotinstoptilbud til unge på ungdomsuddannelser i Helsingør Kommune
  • Horsens Kommune - Nikotinfri, ung og sund i Horsens Kommune
  • Kolding Kommune - Skoletilpasset stopforløb
  • Nyborg Kommune - Uafhængig af Nikotin
  • Rebild Kommune - Ud af afhængigheden
  • Roskilde Kommune - Ung uden nikotin – Et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og ungdomsuddannelserne i kommunen
  • Skanderborg og Odder kommuner - Ung Nikotin Stop - Et tværgående samarbejde om nikotinstop for unge op til 25 år
  • Struer og Lemvig kommuner - Nikotinfrit Ungdomsliv i Lemvig og Struer
  • Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Tårnby kommuner - Giv afhængighed et spark
  • Viborg, Skive og Silkeborg kommuner - Nikotinfrit ungeliv - du er en stjerne, pas godt på din hjerne

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.