Nordjylland bruger AI til at reducere ventetid i skadestuen
NORDJYLLAND: Region Nordjylland ser nu nogle af de første positive resultater ved brugen af kunstig intelligens (AI). Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
På Aalborg Universitetshospital har teknologien reduceret ventetiden i skadestuen med en time. Den kortere ventetid har ligeledes haft den effekt, at færre patienter klager.
Konkret bruges kunstig intelligens til at vurdere røntgenbilleder og kan med 95-98 procent sikkerhed afgøre, om der er tale om et brud eller ej. Når en borger bliver henvist til skadestuen med mistanke om et brud, bliver der taget et røntgenbillede. Billedet bliver herefter vurderet med kunstig intelligens, der på under et minut afgør, om der er tale om et brud eller ej.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det er en klar forbedring. De allerdygtigste radiologer er nok stadig bedre end kunstig intelligens. Men i forhold til de behandlere, der ikke er radiologer, er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan vurdere billederne bedre, siger Christian Pedersen, der er cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- Det er mit klare indtryk, at vores antal af klage- og erstatningssager over forkert vurdering af brud også er faldet, siden vi indførte teknologien, tilføjer Christian Pedersen.
Ifølge Region Nordjylland giver løsningen også bedre arbejdsvilkår for sundhedspersonalet, fordi den reducerede ventetid er med til at tage toppen af det pres, der følger med at have ventende patienter.
AI-løsningen er nu udbredt til alle Region Nordjyllands skadeklinikker og akutmodtagelser.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.