Når 25-års reglen står i vejen for idræt og aktivitet

- Tiden er løbet fuldstændig fra 25-års reglen, og kommunerne bør afskaffe den. Det er en møgregel, der reelt forhindrer, at foreninger laver idræt og motionstilbud for folk i alle aldre, mener Søren Møller, formand for DGI, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, der har 1,5 millioner medlemmer.

- Konkret er det et problem, at tilmeldte til fx stavgang, der typisk er over 25 år, kan være årsag til, at tilskuddet til børn og unge bliver mindre. Sådan er reglerne, og det vil sige, at idrætsforeningerne får mindre tilskud, hvis de har for mange medlemmer over 25, pointerer Søren Møller.

Det primære formål med folkeoplysningsloven på foreningsområdet er at yde støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år samt at stille offentlige faciliteter vederlagsfrit til rådighed.

En ulempe ved reglen kan være, at en forening får reduceret lokaletilskuddet, alene fordi den får flere medlemmer over 25 år. Der er således intet incitament for den til at igangsætte aktiviteter for voksne. Tværtimod presses foreninger med voksne medlemmer til at forsøge at oprette selvstændige voksenforeninger for at forhindre, at tilskuddet til børn og unge reduceres.

Det er blandt andet det, der er sket i Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her har foreningen delt sig i to, fordi andelen af voksne medlemmer ellers ville koste foreningen et tilskud på 140.000 kr. Men to foreninger betyder også to generalforsamlinger og mere arbejde til de frivillige.

I Frederikshavn Kommune overvejer Strandby-Elling IF at dele sig op i tre, fordi den ellers vil miste et tilskud fra Frederikshavn Kommune på 140.000 kr.

– Det er jo ikke konstruktivt, men nogle kedelige bivirkninger, at foreninger må dele sig op for at undgå at miste tilskud. Det er spild af frivillige ressourcer, og i stedet bør kommunerne flytte sig på det her område, siger Søren Møller.

- Måske skal vi i DGI ud og rådgive kommunerne om, hvordan de kan gøre det uden 25-års reglen, og hvad det vil koste. Vi skal i tæt samarbejde med kommunerne for at gøre noget ved det her, og der er ingen ulemper ved at afskaffe reglen bortset fra, at man vil få lidt flere udgifter, pointerer Søren Møller.

Folkeoplysning og sundhed hænger sammen
For Søren Møller og DGI er problemet i kommunerne blandt andet, at lokalpolitikerne skal blive langt bedre til at se sammenhængen mellem folkeoplysning og sundhed, fordi idrætsforeningerne kan gøre en markant forskel på mange plan.

- Det bør være slut med søjledannelse i kommunerne, hvor sundhed og folkeoplysning ses som to forskellige ting. De områder skal tænkes langt mere sammen ikke mindst til gavn for både borgerne, foreningslivet og kommunerne selv. Der er behov for sundhed i hele spektret og i hele livet, men det fokuserer kommunernes indsats ikke altid på i de forskellige sektorer, mener Søren Møller.

Ifølge Fritid & Samfund* er der otte kommuner, der ikke bruger 25-års reglen: Assens, Kolding, Aalborg, Viborg, Fredensborg, Vejen, Gribskov og Randers. De bruger ikke reglen for blandt andet at gøre administrationen nemmere og for ikke at straffe de foreninger, der har aktiviteter for folk over 25 år.

For Søren Møller og DGI handler det også om, at samfundet og borgerne ændrer sig markant, blandt andet får alle kommuner flere ældre borgere, fordi vi bliver ældre.

- Derfor er det en god idé for en kommune at have en sundhedsprofil, der får flere ældre til at dyrke idræt, mener Søren Møller.

 * Fritid & Samfund er en landsforening på kultur- og fritidsområdet, der arbejder for at forny og forbedre den lokale fritids- og kulturpolitik, styrke det kommunale nærdemokrati gennem netværkskoordinering og borgerinddragelse mm. Foreningen er en netværksorganiseret paraplyorganisation, der er uafhængig af partipolitik og særinteresser.

Læs eller download Fritid & Samfunds notat 'Kommunernes brug af 25 års-reglen'.