Ny app skal forbedre trivslen hos borgere med demens i Holstebro
HOLSTEBRO: I fremtiden vil en livshistorie-app være med til at øge trivslen hos borgere med demens på Pensionistcenteret Bakkebo i Holstebro Kommune. De ansatte vil kunne bruge appen til at finde beboernes livshistorier, interesser, familiehistorik samt billeder og videoer, som beboerne eller deres pårørende har lagt ind.
Projektet hedder "Sammen om erindringer" og har fået knap 1,8 mio. kr. fra en pulje i Social- og Boligstyrelsen, der er rettet mod udbredelse af livshistorieteknologi til mennesker med demens. Projektet er ét ud af 15, som har fået tildelt midler fra puljen.
Udover at vække erindringer hos borgere med demens har teknologien også til formål at gøre dialogen om borgernes ønsker i dagligdagen bedre i samarbejde med plejehjemsmedarbejdere.
Udviklingen af appen starter i slutningen af året, hvor både pårørende og ansatte skal være med. Håbet er, at appen på sigt kan udbredes til andre plejecentre i kommunen.
Den samlede pulje til udvikling af velfærdsteknologi til gavn for borgere med demens er på 11 mio. kr. Udover Holstebro har 11 andre kommuner modtaget midler fra puljen: Allerød, Skanderborg, Rødorve, Fredericia, København, Aarhus, Tønder, Randers, Horsens og Lemvig. Derudover har Danske Diakonhjem Driftsoverenskomster og Danske Diakonhjem Friplejehjem også fået del i puljen.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.