dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Odense Kommune kæmper mod puff bars med elevdrevet kampagne
Ved at tage dem alvorligt og vise tillid til deres viden og kompetencer, søger den nye kampagne at gøre unge selv til ambassadører for dem selv og deres forældre.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Odense Kommune kæmper mod puff bars med elevdrevet kampagne

I kampagnen "puff til de gamle" skal eleverne selv lave videoer målrettet voksne om problemet med puff bars.

ODENSE: Alle 6.- 8. klasser i Odense Kommune er inviteret til at deltage i kampagnen "puff til de gamle" i kampen mod puff bars blandt børn og unge. Det er Sundhedsudvalget, der har taget initiativ til kampagnen, skriver kommunen i en pressemeddelelse. Unge og børn skal selv på banen i form af en videokonkurrence, hvor videoer målrettet voksne i deres liv fx forældre og pædagoger, skal sikre meget bedre viden om problemet og udbredelsen.

- Det er et stort problem, at puff bars er blevet så udbredt, og den udvikling skal simpelthen stoppes. De stærkt afhængighedsskabende og skadelige for de unges sundhed og mentale helbred. Nu forsøger vi os med samarbejde med de unge selv, så vi kan udbrede budskabet, der handler om at få stoppet brugen af de her ulovlige og stærkt afhængighedsskabende nikotinprodukter, siger sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K).

Børn og unge ved mest om, hvad der sker i deres dagligdag, og hvad de møder på deres vej. Ved at tage dem alvorligt og vise tillid til deres viden og kompetencer, søger den nye kampagne at gøre unge selv til ambassadører for dem selv og deres forældre. 6.-8. klasses-eleverne skal opleve at deres viden og oplevelser med puff bars bliver brugt og taget seriøst, og kampagnen skal hjælpe dem med at sprede budskabet blandt venner og forældre: Puff bars er ulovlige og usunde.

- Det er skolens rolle sammen med forældrene at give børnene den selvtillid og det moralske kompas, der gør, at de kan navigere i en verden med fristelser - særligt af den ulovlige slags, som puff bars jo er. Det arbejder vores skoler med hver eneste dag, og nu får de mulighed for at skrue op for at involvere eleverne i en kampagne mod puff bars. Jeg kan kun opfordre forældre til at gribe den bold, som deres børn nu kaster til dem gennem den nye kampagne, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

apo

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.