dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

Plejecenter i Hillerød har fået påbud efter rod i medicin og journaler

KORT NYT28. AUG 2024 7.00

HILLERØD: Plejecenter Ålholmhjemmet i Hillerød har fået et påbud efter et tilsyn, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed kunne konstatere, at der var uforsvarlig medicinhåndtering, utilstrækkelig journalføring og manglende sygeplejefaglige vurderinger. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Personalet havde bl.a. ikke noteret, hvornår øjendråber og insulinpenne var blevet åbnet, og medicinen var ikke mærket med navne. Styrelsen vurdererede, at det udgjorde en væsentlig risiko for fejlmedicinering. Styrelsen konstaterede også, at plejecenterets journaler var mangelfulde og ikke gav et godt nok overblik over beboernes sygdomme og funktionsnedsættelser.

Afdelingschef for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune Malene Størup har sendt et skriftligt svar til Sjællandske Nyheder. Heri skriver hun, at kommunen har udarbejdet en handleplan med fokus på undervisning og kompetenceudvikling, som bl.a. indebærer, at personalet skal undervises i journalføring og dosering og oprydning i medicin samt gennemgå al medicin ved en farmakonom. 

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.