Rapport viser fremgang for sundhedsvæsenet
På flertallet af en række udvalgte indikatorer i sundhedsvæsenet er der sket en positiv udvikling.
Det viser en ny rapport - Nationale mål for sundhedsvæsenet 2024.
Mere konkret giver statusrapporten indblik i en udvikling på otte nationale mål i sundhedsvæsenet fra 2022 til 2023. Målene følges ved hjælp af en stribe indikatorer, og for størstedelen af dem har der altså været fremgang.
Og det glæder formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S):
- Ligesom vi har set i andre målinger, er det glædeligt, at sundhedsvæsenet nu er tilbage i en positiv udvikling. Det har betydning for patienterne, at sundhedsvæsenet nu igen står stærkt efter flere år med et stort pres på grund af covid, siger han.
Kortere ventetider
De nationale mål for sundhedsvæsenet er en central del af Det Nationale Kvalitetsprogram. Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om målene, der følges ved hjælp af en række udvalgte indikatorer.
Fælles for hele landet er, at der er fremgang på 24 indikatorer, mens ti indikatorer er uændrede, og de resterende otte indikatorer bevæger sig den forkerte vej. Heraf gælder seks af dem psykiatriområdet, mens to af dem handler om almen praksis.
De otte nationale mål
- Bedre sammenhængende patientforløb
- Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
- Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
- Behandling af høj kvalitet
- Hurtig udredning og behandling
- Øget patientinddragelse
- Mere lighed og flere sunde leveår
- Mere effektivt sundhedsvæsen
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.