Region finder vikarer til Fredericia trods lægemangel
FREDERICIA: Efter Stig Gerdes i sidste uge overdrog sit ydernummer til Region Syddanmark og lukkede sin klinik med øjeblikkelig virkning, blev 1.800 patienter i Fredericia-området uden læge. Nu forventer regionen at åbne praksissen igen i morgen tirsdag, skriver Fyens Stiftstidende.
Opstarten sker med det samme personale som hidtil bortset fra, at selve lægebetjeningen klares af to nye vikarer, som regionen har ansat. Stig Gerdes' tidligere lægevikar, Jørgen Larsen, endte med at sige op, men tilbød at træde til igen. Det har regionen valgt at takke nej til.
Stig Gerdes pakkede sine ting fra kliniklokalerne i Danmarksgade i fredags, og vil nu gå på pension. Han er bl.a. kendt for at have givet uautoriseret medicinordination til en psykiatrisk patient og for sine kontroversielle udtalelser om HPV-vacciner.
sl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.