Region Hovedstaden vil feje for egen dør med nyt udvalg

HOVEDSTADEN: Det skal være slut med læger, der glemmer at give beskeden til sekretæren, der glemmer at give den til receptionen. Slut med patienter, der forgæves kommer langvejs fra til en undersøgelse, der er blevet aflyst, og slut med prøveresultater, der ikke når fra den ene til den anden i regionens eget system.

Med et nyt udvalg vil Region Hovedstaden 'feje for egen dør' og se kritisk på de overgange, eller mangel på samme, der betyder, at patienter ender som kastebolde mellem afdelinger, hospitaler og kommuner.

Det er særligt udsatte mennesker, mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme, personer med handicap, og ældre, der oplever, ikke at kunne se sammenhængen i de stadigt mere komplekse og omfattende patientudredningsforløb, og som i stedet bliver forvirrede, utrygge og usikre på, hvad der skal ske.  

Regionen vil gøre noget ved sig selv 
Udover at sikre sammenhænge og gode overleveringer, bliver det udvalgets formål at sikre, at der sker en reel og tæt involvering af patienter og pårørende i alle patientforløb - særligt i de forløb, der ikke er omfattet et pakkeforløb.

Regionsrådet vil med andre ord kigge kristisk indad i stedet for at pege pilen videre på de andre sektorer, og der er ifølge regionsrådsmedlem Carsten Skawbo (K)  nok at tage fat på:

- I det nye udvalg skal vi se på at gøre noget ved os selv. Jeg håber derfor ikke, at det bliver et udvalg, hvor vi skal sidde og jamre over kommunerne og de praktiserende læger, siger han.

Også formanden for det nye udvalg Marianne Stendell (S) retter blikket kritisk indad:

- Sammenhængende patientforløb er blevet en vending vi bruger her og der, og som vi alle vil gøre noget for, men ser vi tilbage på regionsrådets arbejdet de seneste år, har det været meget småt med konkrete initiativer på området.

Arbejdet skal indgå i 2030-hospitalsplan
Det er regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), der har taget initiativ til udvalget, der har fået bred politisk opbakning, og som kommer til at bestå af ni regionsrådsmedlemmer og et kommisorium.

Udvalget skal arbejde frem til udgangen af valgperioden og aflevere sit arbejde inden det nye regionsråd overtager. Det er planen, at arbejdet skal indgå i hospitalsplanen for 2030, som det nye råd skal arbejde med.

Udvalget skal helt konkret arbejde med forslag til løsninger på:

• Hvordan der kan ske koordinering af undersøgelser og planlagte behandlinger, så de kan foretages samme dag.
  
  

• Hvordan de diagnostiske afdelinger kan følge det enkelte udredningsforløb til enden, på trods af at de første undersøgelser ikke umiddelbart bringer en klar diagnose, så patienten ikke bliver skubbet frem og tilbage mellem egen praktiserende læge og skiftende hospitalsafdelinger.
  
  

• Hvordan patientforløb, hvor især ældre og multisyge er involveret, mange samtidige sygdomme, eller kræver inddragelse af mange specialer kan foregå så smidigt som muligt for patienten, og med inddragelse af de pårørende undervejs.
  
  

• Hvordan de borgere, der har svært ved at orientere sig digitalt i f.eks. e-Boks og Min Sundhedsplatform ift. indkaldelser, bookning af mødetider m.m. ikke bliver utrygge, udebliver eller oplever kaotiske forløb.
  
  

• Hvordan patientens situation skal styre forløbet understøttes i alle forhold, så vi undgår, at silotænkning indenfor specialerne eller på de store akuthospitaler modarbejder princippet om nærhed, sammenhæng og kvalitet for borgeren, samt LEON-princippet om altid at behandle på laveste effektive omkostningsniveau.
  
  

• Hvordan patientforløbene, hvor borgere ifølge den kommunale medfinansiering i 2016 udgør de 10 pct. 'dyreste' forløb for kommunerne, og dermed er i risiko for at være en 'svingdørspatient', kan styrkes så der behandles ud fra en helhedstænkning og ikke bare de forhåndenværende symptomer.
  
  

• Udvalget sikrer, at arbejdet med den 'patientansvarlige/behandlingansvarlige læge' skrider frem – og udbredes som model i Region Hovedstaden.  

Kilde: Region Hovedstaden