SJÆLLAND: Næstved, Slagelse og Ringsteds sygehuse har nu to socialsygeplejersker, som afdelingerne kan kontakte, hvis de har brug for hjælp til socialt udsatte patienter, oplyser regionen.
Siden 2018 har socialsygeplejerske Suss B. Nielsen været alene om at varetage opgaven på sygehusene og i psykiatrien, og hun har nu fået følgeskab af Katja Pihl Pedersen, der har en fortid i blandt andet Slagelse Rusmiddelcenter.
- For patienterne betyder det, at vi dækker bredere på sygehuset, og at vi når mere omkring afdelingerne, fortæller Suss B. Nielsen.
Socialsygeplejerskerne kan tilkaldes akut eller deltage i samarbejdsmøder med fx politi, kommune, pårørende og psykiatri med henblik på en mere helhedsorienteret løsning på patientens behov.
- Vi kan samarbejde med alle mulige forskellige myndigheder, og man kan bare se, at vi lykkes, når vi sætter os ned og beslutter, at det er den vej, vi går, siger Katja Pihl Pedersen.
De koordinerede indsatsplaner kan handle om alt fra smertebehandling til behov for en førtidspension, en kontaktperson eller et ressourceforløb.
Socialsygeplejerskerne er optagede af at sikre alle lige adgang til sundhed. Derfor kører de også nogle gange hjem til borgere, der har svært ved at komme afsted på grund af for eksempel misbrug eller depression.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuses afdelinger kan booke oplæg med socialsygeplejerskerne og eksterne samarbejdspartnere. For eksempel opsøgende gadeteam, rusmiddelcentre og politiet. Formålet er at klæde sygehuspersonalet bedre på til at sikre socialt udsatte den bedste behandling.
Socialsygeplejerskernes arbejdsopgaver
- Patientstøtte under indlæggelse eller ambulante forløb
- Koordinering og deltagelse i udskrivning
- Deltage i stuegang, undersøgelser mv.
- Tværsektorielt samarbejde
- Sparring med personalet
- Vidensdeling om misbrug, smerter og abstinensbehandling
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.