dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat

SKI sikrer 65 kommuner en besparelse på ca. ti pct. på ny indkøbsaftale for urologiprodukter

SKI har indgået aftale med Abena om urologiprodukterne. I udviklingen af den nye urologiaftale har SKI arbejdet tæt sammen med bl.a. kontinenssygeplejersker for at sikre, at produktkravene stemmer overens med kommunernes kvalitetskrav og prioriteringer.
13. NOV 2023 15.05

Det bliver Abena A/S, der de kommende fire år skal levere urologiprodukter til de 65 tilsluttede kommuner på den nye fælleskommunale SKI-aftale 50.94 Urologiprodukter. Det oplyser det offentlige indkøbsselskab i en meddelelse.

Aftalen dækker et bredt sortiment af urologiprodukter som katetre, katetertilbehør, urinposer, urinposefiksering, uridomer, analpropper og vaginaltamponer. Alt i alt består aftalen af 293 varelinjer med flere varianter inden for hver produkttype, så brugernes forskellige behov kan imødekommes.

Samlet set vurderer SKI, at de 65 tilsluttede kommuner vil spare knap 10 pct. i forhold til de priser, de i dag giver for produkterne.

- Brugere af urologiprodukter har meget forskellige behov. Det har derfor været vores ambition, at rammeaftalen skulle have et bredt sortiment, der både dækker kommunernes kvalitetskrav og prioriteringer og kan tilgodese borgernes individuelle behov. Det giver den nye aftale mulighed for – og så endda til attraktive priser – og vi er meget tilfredse med udfaldet, siger udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding.

I udbudsprocessen har SKI via en kommunal ekspertgruppe trukket på erfaringer fra bl.a. kontinenssygeplejersker for at sikre, at produktkravene stemmer overens med både behov og budgetter i kommunerne.

Derudover har SKI haft dialog med bl.a. Kontinensforeningen og Prostatakræftforeningen, ligesom en række brugerrepræsentanter har været med til at give input til produktkravene, ligesom udbudsmaterialet har været i høring hos alle kommunale ældre- og handicapråd for at sikre at kravene også var markedskonforme.

- Brugernes input har været afgørende, og vores tætte samarbejde med kontinenssygeplejersker og andre fagfolk har gjort det muligt for os at formulere ambitiøse krav til produkterne på aftalen. Resultatet er en aftale, som dækker langt størstedelen af de produkter, kommunerne køber i dag, siger Christian Lunding.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.