Skoleidræt afgør lysten til motion senere i livet

Dårlige oplevelser med idræt i skolen forfølger os resten af livet.

De, der fik ubehagelige oplevelser i idrætstimerne, er markant mindre fysisk aktive end andre senere i livet - selv som ældre. Det viser en stor kvalitativ undersøgelse fra "Danmark i Bevægelse’, Syddansk Universitet.

Mange mindes udskillelsesløb med første- og andenvælger i skolens idrætstimer. Nogle husker det alt for godt. De, der stod alene tilbage, mens alle andre blev valgt. De, der aldrig slog til i de mere rå fysiske discipliner, som var vigtige for ens prestige i skolen i det hele taget.

Det begrænsede deres fysiske aktivitet sidenhen, mens førstevælgerne med de gode oplevelser generelt fik en mere aktiv livsstil op gennem barndom, ungdom og voksenliv.

Sætter dybe spor

Bag de nye resultater står Birgitte Westerskov Dalgas fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

- Når mennesker har fået dårlige oplevelser i skoleidrætten, sætter det sig dybe spor i resten af deres liv og præger deres syn på sig selv. Dermed er det meget svært at få dem interesseret i idræt senere i livet, siger hun.

Hun har lavet lange interviews med borgere i alderen 16 til 87 år i forbindelse med den nationale måling "Danmark i Bevægelse".

Nogle græd

Problemet er, at idrætstimerne er obligatoriske. Så de, der følte sig helt udenfor som børn og blev valgt sidst, kunne ikke undslippe de tilbagevendende dårlige oplevelser.

- Nogle af interviewpersonerne græd, mens de fortalte om det - også ældre mennesker. For de fleste af dem med de rigtigt dårlige oplevelser har der skullet alvorlig sygdom til senere i form af blodprop eller andet, før de kom i gang med motion igen, siger Birgitte Westerskov Dalgas.

Omvendt har de 20 procent, der siden blev mest fysisk aktive som voksne, næsten alle haft gode oplevelser med skoleidræt. Også i selvorganiserede aktiviteter som løb, cykling eller gåture.

/ritzau/