dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte på arbejde
Jobbet som sosu er både fysisk og psykisk nedslidende. På det psykiske overgåes de dog af socialpædagogerne, viser undersøgelse. (Arkivfoto)
Foto: Timo Battefeld/Ritzau Scanpix

Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte på arbejde

En ny undersøgelse viser, at det især er socialpædagoger og sosu'er, der føler sig psykisk nedslidte - også fysisk ligger sosu'erne højt.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at socialpædagoger er den faggruppe, der føler sig mest psykisk nedslidte.

- Debatten om nedslidning har fyldt meget i Danmark. Men der er ikke blevet sat tal på, hvor mange af de beskæftigede der føler sig nedslidte, siger professor på NFA Lars L. Andersen, som står bag undersøgelsen.

- Derfor er det interessant at se på de forskellige jobgrupper og deres egen oplevelse af nedslidning.

Blandt socialpædagogerne er det 14 pct., der har svaret, at de føler sig psykisk nedslidte. For sosu'er er tallet 11 pct, mens det for socialrådgivere og pædagogmedhjælpere er 9 pct. der føler sig psykisk nedslidte.

Når det gælder sygeplejersker, er det 6 pct. der svarer ja, mens det for de uddannede pædagoger og skolelærerne er 5 pct. der føler sig psykisk nedslidte.

- I undersøgelsen ser vi, at følelsen af psykisk nedslidning er størst i de jobgrupper, der arbejder med mennesker. Der kan være høje følelsesmæssige krav, som er svære at ændre på, medmindre man får andre arbejdsopgaver. Men man kan stadig arbejde med indflydelse, anerkendelse, rolleklarhed og samarbejde, siger Lars L. Andersen.

Det fysiske slid

Han peger på, at tallene viser, at der generelt er flere, som føler sig fysisk nedslidte i forhold til psykisk nedslidte.

- Vi ved, at den fysiske form og kapacitet generelt falder med alderen, siger han.

Også her ligger sosu'erne højt, da 19 pct. føler sig fysisk nedslidte, mens tallet for rengøringsassistenter er 20 pct. Hos pædagogmedhjælperne føler 17 pct. sig fysisk nedslidte, mens tallet for de uddannede pædagoger er 10 pct. og 9 pct. hos socialpædagogerne.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvad der skal til, hvis flere skal kunne holde til og have lyst til at arbejde i længere tid, i takt med at folkepensionsalderen stiger.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 13.227 medarbejdere, der er 50 år eller derover.

Forebyggelse er vigtig

Tallene kommer ikke bag på næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Flemming H. Grønsund.

- Hvis man skal gøre noget ved problemet, er det rart at få bekræftet, at der rent faktisk er et problem, siger han.

Flere af de jobgrupper, hvor flest føler sig nedslidte i undersøgelsen, hører under FH. Medarbejderens egen oplevelse af at føle sig nedslidt har betydning, mener han.

- Forskning viser, at folk bliver mere syge og trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet, hvis de føler sig nedslidte, siger Flemming H. Grønsund. Derfor er det helt afgørende, at man sætter tidligt og effektivt ind med forebyggelse.

Stress koster

Det er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Emilie Damm Klarskov enig i.

- Vi skal også huske de store forskelle, der er i oplevelsen af at være nedslidt, når vi snakker om vilkår og ordninger på arbejdsmarkedet. Man skal nok også anerkende, at der er jobfunktioner, som er hårdere, og som man ikke kan holde til i et helt arbejdsliv, siger hun.

AE har tidligere undersøgt konsekvenserne af arbejdsrelateret stress, der hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med over 55.000 fuldtidsbeskæftigede.

- Vi kan se, at stress fører til, at man arbejder i færre timer eller trækker sig helt. Det har betydning for den enkelte medarbejder og samfundsøkonomien, siger hun.

Ifølge tal fra AE fører arbejdsrelateret stress til et velstandstab på knap 55 milliarder kroner årligt.

Se tallene for følelsen af psyksik nedslidning her.

Se tallene for følelsen af fysisk nedslidning her.

cwa

Fakta: Sådan gjorde forskerne
  • Tallene i jobgruppe-analysen bygger på data fra rapporterne Motiver, muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv i Danmark og Analyse af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.
  • Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark.
  • 13.227 beskæftigede +50 årige har besvaret spørgsmålene om nedslidning.
  • Deltagerne er blevet spurgt ”Føler du dig fysisk nedslidt?” og ”Føler du dig psykisk nedslidt”, og har herefter svaret på en fempunkts-skala fra ”slet ikke” til ”i meget høj grad”. Herefter er der beregnet en vægtet procentdel, der svarer i høj grad eller i meget høj grad, på jobgruppe-niveau.
  • SeniorArbejdsLiv udføres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med Aalborg Universitet og Team Arbejdsliv.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.