Sosu-assistenter kan tage uddannelse til sygeplejerske på fuld løn
SYDDANMARK: Psykiatrien i Region Syddanmark har indgået en aftale med UCL (Erhvervsakademi og Professionshøjskole), som skal lette vejen til sygeplejerskeuddannelsen for social- og sundhedsassistenter ansat i psykiatrien.
Traditionelt har sosu-assistenter, der ønskede at blive sygeplejersker, være nødt til at tage uddannelsen på SU. De vil nu få mulighed for at videreuddanne sig til sygeplejerske med fuld løn.
De kommende studerende skal igennem et specielt tilrettelagt undervisningsforløb. Det tager 4,5 år og bliver en vekslen mellem studie og arbejde. Dermed bliver det i løbet af uddannelsen muligt for de studerende at kombinere deres praksiserfaring med teoretisk viden og klinisk praksis undervejs.
Psykiatrien i Region Syddanmark ser samarbejdet som en investering i fremtiden og som en måde at imødekomme regionens behov for at rekruttere flere sygeplejersker i psykiatrien.
Optagelseskravet bliver, at man har taget en sosu-assistentuddannelse med dansk og naturfag på C-niveau og engelsk på D-niveau, og at man har mindst ni måneders erfaringer på min. 28 timer om ugen som sosu-assistent.
I alt optages 28 på den nye uddannelse.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.