Store forskelle i ADHD-behandling på tværs af kommuner
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen afslører markante regionale forskelle i andelen af voksne på ADHD-medicin. I kommuner som Varde, Nordfyns og Kerteminde får under én procent af de voksne behandling, mens andelen i Aarhus og Bornholm er mere end dobbelt så høj, skriver DR.
- Det er bekymrende, at der er så enormt store forskelle. Det skal helst ikke være afgørende, hvor man bor i forhold til ens chancer for at blive udredt og komme i behandling. Det skal helst være lige for alle, siger Jesper Andreasen, lektor i farmakologi ved Københavns Universitet.
I Region Syddanmark er forskellene særligt tydelige. Her får væsentligt færre voksne medicin end i nabokommuner i Region Midtjylland, selv om de geografisk ligger tæt på hinanden. ADHD Foreningen kalder situationen helt uforståelig og efterlyser en mere ensartet tilgang til udredning og behandling.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.