Store geografiske forskelle i folkeskolelæreres sygefravær
Der var store geografiske forskelle på, hvor tit børn i folkeskolen sidste år mødte en vikar i stedet for deres faste lærer. Det viser en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos.
På landsplan havde folkeskolelærerne ifølge analysen et gennemsnitligt sygefravær på 13,2 dage i 2023 mod 10,5 dage ti år tidligere.
I den lave ende ligger blandt andet kommunerne Dragør og Lemvig med 8-9 sygedage i 2023, mens Sorø og Frederikssund havde dobbelt så mange med 17-18 sygedage.
Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i Cepos, kalder det tankevækkende, at der er så store forskelle kommunerne imellem:
- Det interessante er, hvordan det kan være, at nogle kommuner i den grad er i stand til at holde et lavt sygefravær, mens andre ikke er. Vi skal tage ved lære af de kommuners måder at lede og drive skoler på, siger han.
- Det lyder nemt at sige, at kommunerne bare kan gøre noget ved det. Men det er svært, og det kræver et langt, sejt træk, en stor indsats og et vedholdende fokus, hvis man skal problemet til livs, fortsætter Karsten Bo Larsen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.