Sundhedsstruktur-kommission afslutter sit arbejde i juni

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger kommer til juni, hvilket er senere end hidtil ventet, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Et af de store stridspunkter bliver skæbnen for de fem regioner, der har ansvaret for sygehusvæsenet.

Siden regeringen nedsatte kommissionen, har den været rundt i store dele af det danske sundhedsvæsen. 

- Vi har talt med borgere og med mange forskellige faggrupper. Lyttet til deres ønsker og behov. Nu ser jeg frem til at gøre kommissionens arbejde færdigt og fremlægge det for regeringen i juni, siger formand Jesper Fisker.

Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat af regeringen i marts 2023. Den skal komme med forslag til et nyt sundhedsvæsen. Den forventer at afslutte sit arbejde i juni og efterfølgende afrapportere.

Hårdere prioritering

Flere borgere får behov for pleje og behandling, fordi andelen af ældre borgere vil stige markant de kommende år.

Det har tidligere været fremme, at de praktiserende læger skal prioriteres mere end sygehusene.

Regionernes skæbne fyldte under valget, hvor regeringspartierne er uenige. Moderaterne vil nedlægge dem, mens Venstre og Socialdemokratiet vil bevare dem.

I januar kom regeringen med et længe ventet ældreudspil. Det fik kritik for, at sygepleje ikke var en del af reformen. Det er ventet i kommissionens anbefalinger.

Rapporten fra kommissionen skal sendes i en "bred offentlig høring". Og det er vigtigt, mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Det er ekstra vigtigt, at vi giver de mange aktører, der har masser af viden og erfaringer fra sundhedsvæsenet, god tid til at afgive høringssvar, siger hun.

Høringssvar kan indsendes til 6. august, hvorefter regeringen præsenterer sit udspil.

Stort fokus

Der er stor politisk fokus på det danske sundhedsvæsen for tiden. I 2023 kom Robusthedskommissionen med anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. Den så på, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven i sundhedsvæsnet.

Her handlede anbefalingerne blandt andet om, at flere skal tage ydervagter, flere skal op i tid, sygeplejersker skal overtage lægeopgaver, og flere ufaglærte skal hentes ind i et forsøg på at fastholde personale.

Der var også en lønstrukturkomité. Den kom med sin rapport sidste år. Komitéen blev nedsat efter en mere end to måneder lang strejke blandt sygeplejerskerne i 2021. Og den fik til opgave at analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor.

Sygeplejerskerne er ikke blandt de faggrupper, der har brug for at få højere løn ifølge komitéen. Det har de siden fået med overenskomsterne, som ikke er endeligt stemt igennem.

/ritzau/