dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
DK Debat
Supersygehus i København er ramt af byggekrise
København er ikke ene om at have problemer med økonomien til sygehusbyggeri. Region Nordjylland har fået grønt lys til at låne 1,2 milliarder kroner ekstra til at få byggeri af nyt hospital færdigt. Foto herfra 2018. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Supersygehus i København er ramt af byggekrise

Et kommende supersygehus i København er havnet i problemer. Entreprenøren er i økonomiske vanskeligheder.

Et nyt akuthus, som er en tilbygning til Bispebjerg Hospital, er blevet ramt af en byggekrise. Det står nu til at blive både forsinket og væsentligt dyrere end forventet. Det skriver Berlingske.

Det er ifølge avisen den italienske totalentreprenør på projektet, Rizzani de Eccher (RdE), der er havnet i store økonomiske vanskeligheder. Det påvirker arbejdet på byggepladsen, fordi der er opstået mangel på både materialer og håndværkere, som ikke kan få deres penge.

- Vi er rigtig ærgerlige over, at der er firmaer, der ikke har fået betaling for deres arbejde, siger projektchef på Nyt Hospital Bispebjerg Berit Steenstrup Damm til Berlingske.

- Det er ikke en situation, vi ønsker for nogen underentreprenører, der er involveret i et byggeri, hvor Region Hovedstaden er bygherre, lyder det.

Der oplyses ikke tal for, hvor meget RdE samlet skylder deres underentreprenører og underleverandører. Men ifølge projektchefen bliver hun løbende kontaktet af underentreprenører- og leverandører, der ikke har modtaget deres betaling.

Flere byggerier i krise

Projektet ved Bispebjerg er ikke det eneste projekt, der er endt i problemer. Også et byggeri ved Hvidovre Hospital står til at blive både forsinket og fordyret grundet en alvorlig vandskade.

Og Region Hovedstaden er ikke alene. Udfordringerne med at holde budgetterne for supersygehusene plager også andre regioner.

For nylig har Region Nordjylland fået grønt lys af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at låne penge for at dække en budgetoverskridelse i byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital.

I det reviderede budget forventes byggeriet at komme til at koste 6,4 milliarder kroner. Det oprindelige budget var på 5,2 milliarder kroner. Nyt Aalborg Universitetshospital står ifølge Nordjyske tidligst færdigt i 2026. Det er en forsinkelse på seks år.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.