KV21:
Podcast gør status på KV21: DF er i en meget vanskelig situation
Indtil videre er alt ved det gamle. Det konstaterer de tre valgeksperter Kasper Møller Hansen, Roger Buch og Ulrik Kjær i podcasten Vi Nørder Valg, hvor de gør status over den kommunale valgkamp, som den er forløbet indtil nu, hvor der er fem måneder til valget 16. november.
I den første af tre udsendelser, hvor vi gør midtvejsstatus, fremhæver de, at det som sædvanligt har handlet meget om borgmesterkandidaterne og om partiskift:
- Vi er i slutningen af sæsonen for partiskift. Det er nu, de er blevet trætte af hinanden eller opdager, at de vil blive placeret for langt nede på opstillingslisten, og så skifter de til et andet parti for at få bedre chancer, siger Roger Buch.
Han mener, det hører til sjældenheder, at politikere melder så klart ud som borgmester Karsten Nielsen, Læsø. Han har forladt Dansk Folkeparti til fordel for Venstre med den forklaring, at det vil forbedre hans muligheder for at blive genvalg.
Valgeksperterne vurderer, at Dansk Folkeparti har udsigt til et meget dårligt kommunalvalg, og at det denne gang ikke vil hjælpe at sende de kendte DF'ere fra Christiansborg rundt i landet, som partiet gjorde ved KV17.
- De kommer jo fra Christiansborg med en historie om tilbagegang, det vil ikke være positivt at have dem med ud i gågaderne, konstaterer Kasper Møller Hansen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.