podcast:
Udskriver Mette F. folketingsvalg i år?
I medierne og blandt tv-kanalernes politiske kommentatorer spekuleres der højlydt på, at Mette Frederiksen vil udskrive folketingsvalg sammen med kommunalvalget 16. november.
Men det bliver ikke til noget, fastslår lektor og kommunalekspert Roger Buch, Danmarks Medie og Journalisthøjskole i en ny udgave af valg-podcasten Vi nørder valg.
- Hvis hun gør det, så giver jeg øl til mine 120 studerende, lover han i udsendelsen.
Der er i moderne politisk historie kun et fortilfælde på, at statsministeren udskrev folketingsvalg til samme dag som kommunalvalget. For 20 år siden, 30. oktober 2001, udskrev Poul Nyrup valg til folketinget til samme dato, som der allerede var udskrevet valg til byråd og amtsråd.
Og hvis Mette Frederiksen kigger tllbage på det eksempel, ser hun et billede, som bør afskrække hende fra at gøre noget lignende:
Nyrup tabte valget, Socialdemokraterne mistede 11 mandatater i Folketinget og 20 borgmesterposter rundt om i landet.
Men det er ikke den eneste grund til, at Mette Frederiksen ifølge Roger Buch ikke vil udskrive folketingsvalg i år. Han vurderer, at hun tænker langsigtet på at gennemføre et grundlæggende projekt, der går ud på at styrke de områder af Danmark, som står svagt, yderområderne eller udkantsdanmark. Og hun vil ikke lægge sig ud med de samme områder ved at ødelægge kommunalvalget med et folketingsvalg, som vil tage opmærksomheden fra de lokale valg.
Hør Roger Buchs løfte til sine studerende om gratis øl og andre argumenter mod et folketingsvalg i år i vores podcast:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.