ledelse i forandring:
Sundhedsvæsenets siloer skal brydes ned
Med kun et års erfaring i sundhedsledelse er Mette Touborg med eget ordvalg fortsat en novice i sundhedsbranchen. Den tidligere SF-borgmester i Lejre og direktør i Københavns Kommune blev sidste år hospitalsdirektør i Holbæk, en mangeårig karrieredrøm og tanker om både nutidige og fremtidige udfordringer for sundhedsvæsenet i almindelighed og hendes egen arbejdsplads i særdeles deler hun i podcastserien Ledelse i forandring.
- Vi kan ikke lukke os og sige, at sygehuset er en silo for sig selv, og inde på sygehuset er vi yderligere en række siloer under forskellige specialer. Vi er simpelthen nødt til at arbejde mere sammen på tværs, både på det enkelte sygehus, men også mellem sektorerne. Det gælder også samarbejder med kommunerne omkring, hvad kan vi tilbyde dem. Der vil der også være et øget behov i forhold til, hvad vi har været vant til, siger Mette Touborg.
Springet fra kultur i København til sygehusledelse i Holbæk har ledelsesmæssigt ikke været voldsomt, siger Mette Touborg. For i bund og grund er mekanismerne de samme, og flere ting ligner end adskiller de to opgaver fra hinanden.
- Jeg er optaget af, at vi hele tiden er velorienteret som sygehusledelse. Det var jeg også, da jeg var i direktionen i København. Jeg har en høj grad af tillid til, at afdelingscheferne løser rigtig meget. Men jeg vil være orienteret. Jeg vil kende til klagerne. Jeg vil kende til de utilsigtede hændelser. Jeg vil følge med i, hvordan vi sikrer os, at vi får læring af det, understreger hun.
Serien kan også høres på Spotify her:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.